Hjem

Et hjem er ikke et bestemt udtryk – det er dit udtryk – din sjæls udtryk.


Hjem er en størrelse, et udtryk for hvad der er vores base. Det er arnen, der hvor vi helst skal føle os tryggest, og hvor vi skaber de tætteste og nærmeste forbindelser i livet. Ikke kun til de mennesker vi evt. deler det med, men også til os selv. Det er her, vi er nøgne, så at sige, her vi smider facaden og giver os selv fri.

Et hjem er bygget op af mange ting. Selve rummene, som vi bor i, har vi ikke altid indflydelse på. Men det indeholder også de ting og møbler, som vi synes om, eller som flytter med os.

Alt dette er hjem. Men rummene har også en helt egen energi, som kan havde stor betydning for, hvordan vi lever, hvordan vi sover, hvor vi opholder os, hvordan vi laver mad, hvor barnet sover bedst, og hvor vi griner bedst. Alt dette afhænger af, hvordan vi indretter vores hjem.

Vi kan jo ikke altid flytte rundt på væggene, eller rive køkkenet ned eller flytte toilettet. Men vi kan afbalancere og skabe ro i alt ved ganske enkle midler.

For mange år siden var jeg gift med en arkitekt, og min svigerfar var også arkitekt. De var utrolig forskellige i deres udtryk, men kunne se det spændende hos hinanden, og de så begge noget i min måde at indrette på. Jeg har altid set rum i forhold til energi og indrettet mig efter den energi der fandtes i de enkelte rum, eller dele af rummet. Det er bare naturligt for mig. Det bemærkede min svigerfar, og han spurgte, hvordan jeg gjorde. Det satte tanker i gang hos mig og gjorde, at jeg gik på opdagelse i rum. Vi fik alle tre stor glæde af at skabe rum sammen. Både nye og allerede eksisterende.  Jeg tog flere kurser og uddannelser i indretning og Feng Shui. Men i bund og grund er det en intuitiv oplevelse af rummet og den/dem som bor der, der afgør helt præcis, hvordan et rum bliver allerbedst.

Alt i verden er fyldt af energi, og alle rum har et omdrejningspunkt. Nogle er bedst til at sove i, andre er bedst til at skabe hygge i, og atter andre er bedst til at arbejde i. Man kan skabe balance i rummet via farver, at flytte en stol eller sengen, eller lyset. Det behøver ikke være så svært eller koste en bondegård.

Og selv om alle dine funktioner skal være i et rum, kan der skabes en harmoni.

Når jeg arbejder med indretning, er det et samarbejde mellem dig/din familie, dine dyr og planter, hvis de også bor hos dig. Balancen mellem det praktiske og det behagelige, og ikke mindst hvad du har som betyder noget for dig.

Jeg tænker altid helhed i rummet, men skaber også ofte balance via ganske enkle samlinger af de ting, som du syntes om.

Et rum har en rytme i sig selv, som en dagsrytme. Der er et morgen-, et dags-, et aften- og et natpunkt i ethvert rum. Det er ikke afhængigt af lyset. Der er et vandpunkt og et himmelpunkt. Og der er et mandligt og et kvindeligt energipunkt, altså et handlings- og et skabelsespunkt. De betyder meget for, hvordan et rum føles, og hvordan man føler sig tilpas i rummet. Vi køber som regel møbler efter, hvad vi kan lide, og hvad der er praktisk, og det er helt fantastisk. Men vi kan gøre forskelligt med det som vi har. Og det giver en helhedsoplevelse, som skaber ro, lethed og frihed, og man føler sig omsluttet og taget imod i sit hjem.

Det vil andre også gøre, selv om det ikke er deres stil.

Så hvis du gerne vil havde det optimale ud af dit hjem, eller du sover dårligt, eller hunden ikke vil være i et rum, maden brænder på, eller du bare gerne vil se dit hjem på en ny måde, er en ny indretning en god mulighed.

Hvis du skal sælge eller flytte/købe er det også en god mulighed for at ramme det helt rigtige. Der er også gode tidspunkter og mindre gode tidspunkter i løbet af et år til at købe eller sælge. Det kan vi også kigge på.

 

Hvordan

 

Den enkle

Den enkle er til dig der bare gerne vil have nogle retninger eller tips. Det kan foregå på mail, eller du kommer her. Jeg kan også komme til dig. Du skal medbringe fotos af dit hjem og omgivelserne. Det tager fra 1 til 2 sessioner, alt efter hvor meget der er.

Den etablerede.

Her kan vi enten mødes hos mig, eller som jeg helst vil, kommer jeg til dig.  Det er en gennemgang af dit hjem, som det er, med masser af små og store tips og redskaber til, hvordan du opnår den helt rigtige balance i dit hjem.

Den fra bunden.

Den tredje mulighed er et samarbejde om en hel indretning af enkelte rum eller hele huset. Det kan tage en til to gange eller flere, hvis du ønsker det. Her kommer jeg med muligheder og forslag. Jeg laver en ide/planlægningsforslag med farver, billeder og angivelser af rumenergierne, som du altid kan tage frem, også næste gang du skal flytte sofaen eller male væggen.

©2018 by Kirsten Brun & Den røde tråd.